UA-27425542-1

Sociale medier og mekanismerne bag, det vi ser og det vi IKKE ser

70 pct. af danskerne på 16-89 år var på sociale medier i 2017. Danskernes foretrukne sociale medie er Facebook. Hver anden dansker på 16-89 år tjekkede således Facebook dagligt eller flere gange om dagen 2017. Instagram vinder også frem hos den brede befolkning og LinkedIn er danskernes foretrukne sociale medie med fagligt og professionelt fokus.

Et sygehus kan med fordel have profiler på både Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor der publiceres historier, som har følgende hovedformål:

  • Branding: Kommunikationen skal bl.a. bidrage til brandingen af sygehuset som ”alle sønderjyders sygehus” – et moderne, visionært sygehus, hvor nye metoder og ny teknologi ses som en naturlig del af udviklingen, og hvor patienterne altid er i centrum og kan føle sig trygge, fordi de får den bedste og behandling af højeste faglige kvalitet.
  • Employer branding: Kommunikationen skal bidrage til at brande sygehuset som en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Grundmekanismen i sociale medier er netværkskommunikation og ”digital Word Of Mouth”:

A laver et opslag på Facebook. Det sendes ud til A’s relationer, bl.a. B, som ser det i sit nyhedsfeed og reagerer på det, kommenterer på det og/eller deler det med sit netværk. Opslaget sendes på den måde videre til B’s kontakter, som nu også ser det i deres nyhedsfeed og interagerer på det, hvorfor opslaget sendes videre til deres kontakter…

Opslag, som mange mennesker finder interessant og relevant, vil blive sendt videre og videre mange gange, – og hvis vi er meget heldige, måske ”gå viralt”. Opslag, som ingen finder interessant og relevant, spredes overhovedet ikke.

Det er denne mekanisme – digital Word Of Mouth – vi som virksomhed skal forsøge at udnytte for at ”nå ud med vores budskaber” til så mange mennesker som muligt. Det kræver, at vi fortæller så gode historier og poster så relevant og interessant indhold, at målgruppen får lyst til at interagere med vores opslag, så de kan sprede sig ud til flere og flere.

Der er dog ingen garanti for, at vores følgere ser alle vores opslag. Man ser nemlig ikke alle opslag (alle historier) fra alle venner, sider og grupper, man følger.

Sociale medier her en indbygget algoritme, som afgør om et opslag overhovedet bliver vist i den enkelte brugers nyhedsfeed og i givet fald, hvor højt det bliver rangeret i nyhedsfeedet i forhold til alle andre opslag. Det er således algoritme, der styrer, hvilke historier man som bruger bliver præsenteret for! Man får kun vist det indhold, som, ifølge algoritmens beregninger, er mest relevant, interessant og værdifuldt for en at se.

Det er dog muligt at påvirke sit eget nyhedsfeed, så man bliver præsenteret for flere opslag fra personer, sider og grupper efter eget valg. Dette kan gøres dels vha. indstilling af præferencer, dels ved at man interagerer med opslag, man finder interessante og relevante ved at reagere, kommentere og dele dem. Derved fortæller man algoritmen, at opslag fra denne virksomhed og med dette indhold er noget, man gerne vil se mere af.

I denne præsentation gennemgår jeg – efter en indflyvning om danskerne på sociale medier og idéer til indholdsstrategier for sygehuse på sociale medier – de grundlæggende delingsmekanismer og algoritmer, der er så afgørende for at få succes på sociale medier.

Hent præsentation som PDF

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.