UA-27425542-1

Om Susanne Lebrecht

Jeg er Susanne Lebrecht – specialist i digital kommunikation og kurator af metoder, værktøjer, tips og tricks til social media management. Qua mit efterhånden mange årige arbejde i sundhedssektoren har jeg en speciel interesse i digital patient/pårørende/borger-kommunikation og i særdeleshed i, hvordan sygehuse kan bruge sociale medier i deres kommunikationen med patienter/pårørende og borgere generelt.

Lidt om min baggrund
Jeg er uddannet i bl.a. kommunikation, ledelse, projektledelse, web-strategi og social media management og har erfaringer fra både den private og offentlige sektor.

Mit speciale er digital kommunikation og kommunikationsplanlægning (med særlige erfaringer indenfor sundhedskommunikation), og internettet/digitale medier har været omdrejningspunktet for mit professionelle virke i snart mange år. Jeg har både ledet, driftet og udviklet hjemmesider og intranet – det gør jeg også i dag, hvor jeg er web-koordinator på Sygehus Sønderjylland. I min nuværende funktion arbejder jeg desuden med digitalisering af arbejdsprocesser og de “nye” digitale og sociale medier.

Jeg har stor erfaring med ledelse og implementering af både større og mindre udviklingsprojekter på web- og kommunikationsområdet og med planlægning og koordinering af diverse former for intern og ekstern kommunikation. Udarbejdelse af kommunikations- og onlinestrategier, etablering af web-organisationer samt planlægning og afholdelse af undervisningsforløb og workshops hører også til mine færdigheder.

Jeg giver gerne et bud på, hvordan man som virksomhed udnytter internettet og sociale medier optimalt – og på en implementerings- og organiseringsplan. Min erfaring er, at man kommer længst med en gennemarbejdet strategi og klare mål for og prioriteringer af, hvordan og via hvilke medier, man som virksomhed ønsker at kommunikere med sine interessenter – altid med udgangspunkt i deres behov og brugssituation.